Når der kommer en infektion for børn

Det kan være svært at afgøre hvornår man kan klare infektionen derhjemme, og hvornår det er tid til at søge læge. Der er god fornuft i at holde sig til nogle kriterier, så man ikke lader sig overvælde af panik, og så man undgår unødvendige ture til lægen, som dels kan være tidskrævende og dels kan udsætte barnet for smitte fra alle de andre syge i venteværelset. Følgende kan være en rettesnor, men er man i tvivl, skal man altid ringe og spørge egen læge eller vagtlægen (eller børneafdelingen, hvis man har en særlig aftale med dem).

Man bør kontakte egen læge i telefontiden, hvis barnet:
Over 39,5 i feber
Feber i mere end 3 dage
Hoster meget
Tydelig bakterie-infektion, som man ved skal behandles (fx mellemørebetændelse, sår med tykt gult pus, børnesår, øjenbetændelse med snask og rødme inde i det hvide i øjet mm.)
Man bør straks kontakte vagtlægen, hvis barnet:
Holder op med at drikke eller tisse
Skriger meget
Bliver meget påvirket (sløv, apatisk, leger ikke)
Gusten eller bleg hudfarve
Ikke kan sætte panden mod knæet
Man bør ringe 112, hvis barnet:
Bliver ukontaktbart
Får besværet vejrtrækning
Det er altid en god ide at:
tage barnets temperatur i rumpen umiddelbart inden man ringer eller henvender sig hos en læge.
Hvis barnet ofte har behov for at komme til læge, vagtlæge eller akut modtagelsen, kan det være nyttigt at have en lille taske stående herhjemme, pakket med fx tøj, sutter, bleer, legetøj og alt hvad man skal bruge derinde. Det kan være forvirrende og uoverskueligt at stå og pakke i situationen. På denne måde skal man kun tænke på at pakke fx en sutteflaske med vand, mme-pulver, øllebrødspulver, eller en bolle med smør.

Plejen derhjemme når der kommer en infektion

Når barnet bliver syg, skal man holde det hjemme fra dagpleje/vuggestue/børnehave. Præcis i hvilke tilfælde man skal/ikke behøver at holde det hjemme, har pasningstilbudet helt klare regler for, så spørg efter dem.

Temperatur:

Hvis barnet/den voksne har feber, bør man tage temperaturen hver aften, og nogengange indimellem også, hvis:

Man synes den virker til at være steget
Barnet virker somom det bliver dårligere tilpas
Lige inden man evt. ringer eller tager afsted til læge
Lige inden man evt. giver den syge panodil (for panodil nedsætter feber og giver derfor en falsk lav temperatur)

Man kan få termometre til både numse, mund, øre, pande og som en sut. Når man tager temperaturen med digitaltermometer i numsen, får man altid en korrekt måling. Samme slags termometer kan bruges i munden (ikke at forveksle med samme termometer – man må aldrig bruge samme termometer til numsen og munden), men målingen i munden er usikker og afhænger meget af om den syge fx lige har drukket kolde drikke, været udendørs eller lign. Man kan købe gode øretermometre, som skulle måle rimelig korrekt, hvis man bruger det rigtigt og sørger for at få det placeret korrekt i øret. Pandetermometre og sut-termometre kan ikke anbefales, da resultaterne ikke er sikre.

Den temperatur man har, når man er rask, varierer en smule fra person til person. Fra ca. 2-års alderen får temperaturen også en døgnrytme, hvor man vil måle de laveste målinger om morgenen og de højeste om aftenen. Feber antages at have en gavnlig effekt under nogle typer infektioner, idet kroppens immunforsvar forstærkes, og virus og bakteriers formering hæmmes ved høj kropstemperatur. Under andre typer infektioner er der ikke holdepunkter for en positiv virkning.

36,5 – 37,5 °: Normal kropstemperatur
37,5 – 38,0 °: Subfebril (dvs. ikke egentlig feber, men måske på vej til at blive det)
38,0 – 40,9 °: Feber
Over 41,0 °: Meget høj feber (skal afkøles straks og tilses af sundhedspersonel)
Over 42,0 °: Livstruende

Hvad temperaturen præcist er, er ikke særligt afgørende, andet end til at konstatere om der er feber eller ej. Det vigtigste er hvordan den syge har det. Hvis den syge fx har 38,5 men er fuldstændig apatisk og gusten i hudfarven er det farligere end hvis den syge der har 40,3 men udover træthed og ubehag ellers er vågen og kan svare på spørgsmål og drikke. Så kig altid mere på hvordan den syge har det, end hvad den præcise temperatur er.
Når den syge har feber, er det vigtigt at sørge for afkøling, så man kan holde den lavest mulige temperatur. Dvs. at man skal tage tøjet af i forhold til hvad temperaturen er – har man fx 38,0 kan man nøjes med en t-shirt / en kort body, og har man 39,5 skal man nøjes med underbukser / ble. Det er en myte, at feber skal svedes ud – DET PASSER IKKE. Man skal aldrig ligge en person med feber under tykke dyner og tæpper. Nøjes med et lagen i stedet.

Paracetamol

Paracetamol kan nedsætte feberen og måske også kortvarigt lidt af ubehaget, men det kan ikke kurere en infektion. Voksne kan tage det, hvis de føler behov, men hos børn skal man altid være lidt mere forsigtig med at give medicin. Hvis barnet har meget ondt, kan man give paracetamol. Det kan købes i børne-styrke i håndkøb, men giv aldrig barnet paracetamol uden først at have talt med en læge, og få præcise instrukser om dosering fra en læge inden I giver det, da dosering skal tilpasses det enkelte barn. Man bør overveje det nøje inden man giver paracetamol til børn. På den ene side bør barnet ikke lide store smerter, men på den anden side kan et MBL-barn let få for meget paracetamol over en lang periode, fordi infektionerne kan være meget hyppige. Hvis man holder barnet dækket med paracetamol døgnet rundt ved alle infektioner, kan det blive til ret store mængder paracetamol, set over en måned. Man kan sætte nogle kriterier for, hvornår man vil give sit barn paracetamol, så det ikke bliver for ofte. Det kunne fx være at man besluttede kun at give barnet paracetamol, hvis: Barnet ikke drikker/spiser pga. ondt i halsen eller munden, barnet har store smerter eller det ikke kan sove pga. smerter. Det er en beslutning I selv skal tage stilling til.

Væske og ernæring

Det vigtigste er uden tvivl, at man bør sørge for at den syge drikker så meget som muligt, især hvis der er feber. Når man har feber mister man meget væske, som fordamper og svedes ud, og har man diarre og opkastninger, mister man endnu mere. Hvis kroppen bliver dehydreret, får man det dobbelt så ubehageligt, og kan få symptomer som hovedpine, utilpashed, svimmelhed, og generelt ubehag. Hvis man bliver ekstremt dehydreret, kan selve dehydreringen blive farligere for ens helbred end den infektion man havde i første omgang. Derfor er det utroligt vigtigt at sørge for at få meget væske.
Voksne bør have mindst samme mængde væske, som anbefales på en rask dag (dvs. 1½-2 liter), og ved diarre eller opkastninger bør man få endnu mere. Barnet bør også have MINDST samme mængde væske, som det får til dagligt i raske perioder, og ved diarre/opkastning mindst ½-1 dagsration oveni.
Når det gælder behovet for væske, kan alle typer drikkevarer bruges, og den syge har ofte mere lyst til bestemte typer. Tilbyd evt. det mindre barn saft/juice på sutteflaske, og flasker om natten også, hvis det er meget vanskeligt at få det til at drikke. Til børn kan man også forsøge med forskellige typer drikkebeholdere, for at lokke noget væske indenbords: Flasker, tudekopper, kopper, kop med sugerør, drikkedunke og i sidste instans at made med en teske. Flasker med mælk kan foruden væske, også dække bare et lille smule af behovet for næring.
Det er dog mindre vigtigt om den syge får næring/spiser, men man kan selvfølgeligt prøve at få den syge til at spise også, ved servere alt det man ved den syge bedst kan lide – allerbedst ting der indeholder meget væske, som fx youghurt, frugt, grønt, tynd grød, is mm. Blodsukkerfald pga for lidt næring er ikke behagelige, men kan nemt rettes ind med sukkerholdige drikke, frugt eller hvad som helst den syge kan få ned.

Hvis barnet over lang tid ikke vil tage næring til sig og ikke tager på eller taber sig for meget, kan man i samarbejde med børneafdelingens diætist give det proteindrikke til børn eller noget, der hedder Neocate. Neocate er egentlig lavet som sondemad til børn, der er bevidstløse, så det indeholder al den næring, vitaminer og mineraler et barn har brug for. Man kan bruge det som mælk i sutteflasken, og give barnet mange flasker i løbet af døgnet. Det kan evt. blandes med lidt rismælk, som giver det en bedre og lidt sødlig smag. Det fås på grøn recept på apoteket, hvilket vil sige at man kan få tilskud til det, hvis børnelægen finder det nødvendigt for at stabilisere barnets vægt og opfylde dets næringsmæssige behov.

Kærlig pleje:

Derudover er det bare kærlig pleje. Den syge kan gøre som hun har lyst til, og gerne pusles lidt om. Barnet må lege, sove og spise så ofte det selv vil (men skal drikke ofte selvom der ikke er tørst). Det vil ofte gerne sidde og putte, se fjernsyn eller spille små spil. Det kræver mandsopdækning af en voksen døgnet rundt, og det kan være rigtig hårdt, så der må man hjælpe hinanden. Til de mindre børn kan en vikle/slynge give forældrene mere bevægelsesfrihed uden at gå på kompromis med barnets behov for tryghed og kropskontakt. Men hold pauser med viklen/slyngen indimellem afhængigt af barnets temperatur, da den tætte kropskontakt kan gøre det svært for det feberramte barn at komme af med varmen.

Det kan være svært at se sit barn have det skidt, og man kan nogengange blive bange også. Men prøv at bevare roen – det forværrer bare situationen for dit barn, hvis det kan mærke på dig at du er urolig, rastløs eller bange. Det er også svært som forælder, at man ikke kan handle og ”gøre noget”, når barnet har det skidt. Men sålænge barnet ikke er kritisk sygt, skal man forsøge at rumme at barnet ikke har det godt, snarere end at forsøge at handle på det. At rumme vil sige, at man forstår og kan sætte sig ind i barnets situation, uden at man selv adopterer barnets sindstilstand i sig, og bliver ligeså uroligt som barnet selv. Du kan ikke tage barnets ubehag fra det, du kan kun trøste. I praksis betyder det fx, at man holder rolig kropskontakt med barnet, aer det, trøster det, og fortæller det at man godt kan forstå at det ikke er rart.