“Mor du skal se sur ud på lægen!”

Skærmbillede 2015-10-04 kl. 11.01.25

Forleden skulle vi have svar på blodprøver og renografien og lige et ’smut’ om lægen og vaccineres. Villads er nemlig bagud med sine vacciner – så meget bagud, at vi på et tidspunkt fik brev fra seruminstituttet, hvor de med rød skrift ridsede op, hvilke vacciner vi manglede. Hos vores læge kæmper vi med at få vaccinerne i hus, men lægetiderne ender oftest med at blive til sygetider, hvilket også til tider har gjort, at jeg glemmer, hvor vi er nået til i programmet. Heldigvis har vores læge helt styr på det – denne gang var vi nået til 15 måneders vaccinen.

Der var gode svar på renografien, men vi blev også mindet om vigtigheden af, at blive ved med at få taget urinprøver og dyrket ved mistanke på infektion. Endvidere vil de ikke slippe os før Villads har sluppet bleen, da der kan være en sammenhæng. Hmm, troede lige, at de i dag ville slippe os og sige alt var super. Det var det jo til dels også, men skal lige lande den der med bleen. Den rumsterer i mine tanker.

Storebror smed bleen forholdsvis uproblematisk og håbet var at Villads havde smidt den denne sommer. Vi vil ikke presse ham, og alligevel har vi jo lokket med gave. Han virker ikke synderligt interesseret i wc-træning (selvom han er meget interesseret i gaven) og fastholder tværtimod ’retten’ til at tisse i bleen. Så mine tanker kredser om, om det vil komme af sig selv, når han er klar, om han blokerer pga. alle de urinprøver, han har skullet aflægge, eller om der er noget fysiologisk, der spiller ind.

Efter prøvesvar spiste vi frokost og rundende Tårnlegepladsen. Siden morgenstunden har Villads proklameret at han ikke vil til lægen og ikke vil stikkes. Under prøvesvar på renografien lå Villads på gulvet og nægtede at tale eller se på lægen eller hans søde praktikant, i frygt for et stik. Vi har talt om, at vaccine-stik er for at beskytte os mod særlige sygdomme, men det motiverede ikke rigtig. Tror et stik er et stik for Villads. Så med jævne mellemrum på legepladsen proklamerede Villads ”Jeg vil ikke stikkes” – forståeligt nok.

Oppe ved lægen – en ny for os – forsøgte lægen at berolige Villads med et 3-årstjek, men Villads nægtede at svare og jeg prøvede at forklare, at det nok ikke hjalp at trække pinen, vaccinen skulle bare ekviperes. Den søde læge forsøgte ihærdigt og lokkede endog med vingummibamser uden den store effekt. Så kom stikket endelig og vi kunne forlade rummet, Villads stadig stortudende. I venteværelset siger han så ’mor du skal se sur ud!’ og jeg sætter mit bedste ansigt op og spørger så ’hvorfor skal jeg se sur ud?’ og svaret lød ”Fordi lægen stak mig – du er vred på lægen” – åh det lille pus. Så jeg agerede ’sur på lægen, der stikker min dreng’ midt i venteværelset. Nogen har nok fået sig en oplevelse J

Nu går der forhåbentlig noget tid, inden han skal stikkes igen.

Kirsten