Voksne

Hvad end du er nydiagnostiseret eller har kendt til din diagnose i mange år vil du på de kommende sider kunne finde en masse relevant information om sygdommen MBL-mangel og livet med diagnosen. For rigtig mange voksne med MBL-mangel har det været en udfordring at få diagnosen MBL-mangel fordi mange andre diagnoser er forsøgt undersøgt først og fordi ikke alle læger mener, at voksne kan have symptomer af deres MBL-mangel.

Når diagnosen så endelig er fundet og det har vist sig, at du til trods for at du er voksen rent faktisk har MBL-mangel og en masse symptomer som følge heraf kan du opleve en række meget forskellige følelser. Nogle fortæller at de bliver lettede og nærmest lykkelige for at finde ud af at der er en grund til alle de mange sygedage og træthed. Andre oplever en grad af frustration og utryghed ved at få en diagnose, hvor man primært kan behandle symptomerne. Voksne med MBL-mangel kan i perioder have svært ved at passe både familie, job og øvrige relationer. Det er derfor ikke uden betydning at blive “klogere” på egen diagnose og den mest optimale behandling, så livet med MBL-Mangel bliver så godt som muligt.

Du kan læse mere om forebyggelse, mødet med sundhedsvæsnet og det at være kronisk syg.